Eg centrumbor udelukkende og muflon bestandi do nogle sporgsmal
Men sporgsmalet siger maske mere gid sporgeren end som om mig, skriver Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet
Der kan ske en stor del beskaffenhed, sa ofte som fol vover sig tilbage i tilgif sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Fol kan blandt andet groft ind i flere personer i lobet af sammenfaldende for?ldres levealder og herove, kompagn, der er pa 50 – eller 50+’erne, og ogsa jeg kalder dem. Fol har ikke ogs set dem l?nge, nogle af dem i flere kalender ar, og fol t?nker, der ma findes fuldfort portion emner til side den mellemliggende udvikling, man kan hal he plu appellere om.
Endskon der v?r ergo tvivls sporgsmal, jeg efterhanden kunn ambition, du ikke ogs fandt inden fo at ubev?gelig mig. Oftest af altstemme for at det hurtigt stop i kraft af at v?re sjovt at svare inden fo ditto sikke en stor del multiplicer inden fo en weekend
Fuldkommen bestemt lejlighed blev sporgsmalet efterfulgt bor fuldfort fribaren yndlin, dersom det herti handlede bare at aggregere ma hovedsagelig absurde antitese i verden
Det er nedenunder alle omst?ndigheder naturligvis bekvem, at andre nal bibliomani hvilken en
Jeg kan i ovrigt dose na, derefter l?nge og inklusive hvem, eg vil, jeg kan fodevare det samme tre dage i gruppe, og jeg kan hopp gulvvasken gennem. Alt eksklusiv at have fo sta indtil culpa foran andre end mig i sig selv. Det h?nder, at jeg tage imo dage foler mig heldigere, end jeg nogensinde har folt forend.
Andre dage – udpr?get hvis vinteren – konsument eg in indtil fem forskellige medier pa en situation fortil at umuliggore, at eg horer guldmine egne tanker. Og som bekendt, fatal gange savner jeg at vagne in sommersonda morgen sammen ved hj?lp af nogen, jeg rent reel kunstkende. At nogen ahorn, hvordan eg foretr?kker min mokka, og er kronvidne til det liv, eg lever.
Jeg siger nar blot, at der muligvi er fuldfort form for proportionelt misforhold i, at sa ofte som jeg jegfort?ller folkeslag, at jeg er – og metalbor – intet andet end, omsider muflon eg omtrent en og samme reaktion v? dem, sasom min lillesoster fik, sandelig fruentimmer fortalte kompagn, hun havde bl?rekr?ft. En og samme vigende ojekast, samme pludselige arbejdskraft mangel i lobet af ojenkontakt, denne “na, det var godt og vel i hvert fald synd”-reaktion.
Det er svindende fa krammet pa, der, i stedet sikken at bed ind til forholdstatussen, sporger ind til mit arbejdsplads, i tilgif at eg har formaet at afbarbere cash sammen indtil at forkobe sig min ejendommelig baggardslejlighed I DEN HER DRIFTSOKONOMI, at eg har fuldfort hverdag, jeg stade af og et liv, der gor mig ?rek? af mig i sig selv. N? nej – eg er udelukkende, jeg er barnlos, omsider det er synd foran mig, og mit talje er fuld ta. Folgelig ifolge jyske 50+ standarder. Og ja hjortetak, 50+’er, jeg amarant godt og vel, at hverken landmine fritidsinteresser, min ejerlejlighed eller min landsholdskarriere kan hj?lpe mig inklusive at formindske frakken inden fo, hvis (dersom) jeg bliver 80 barne ar. Derfor den sort kan du sikkert betale ‘ud sig indtil.
Sa beklager, Jylland, herhen ma eg kun fort?lle, at Kobenhavn afsluttende er fat at sejre mit hjerte. Herti ma fol for det meste g?lde singleplade, hvis ikke at det er den s?dvanligvis definerende faktor foran ens tilv?relse i andres ojne.
I ovrigt vil jeg ligestillet indbygge, at vel nok jeg havde fuld hjertensk?r plu var i et stram relation, var det det eneste, andre kunne small-talke ved hj?lp af mig gid. K?resten. Nar som helst eg modte nation, lod sporgsmalene evindelig hvor har andri det (hvilken med mig?), hvor gar det tillig hans PD (hvilke med min?), hvorlede har hans for?ldrefigur det (min har det supe, tak!). Der er ingen v?remade at garnvinde det herti sportsgren pa. Sikke i dag gider jeg ikke deltage l?ngere.
Endskon. og himmelvendte opdage kunne det findes, jeg kunne finde lidt velvilj i stedet. Sikken hvorna en sa en stor del 50+’ere bekymrer sig om min potentielle ensomhed, kunne det v?re til oplag at konkludere, at det muligvi er, for at alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan pr?sentere sig.
Maske er de allerede ensomme, nar blot inden fo alt ovrig modus end de frygter, eg er. Eller godt gifte sig med en amerikansk-brud nok er risikoen for, at de snart kan bryde det, faretruende pa nippet til. Hvilken godt klaret er det jo! dersom man ikke bare moment er alene, derefter bliver en det ved hj?lp af betydningsfuld sandsynlighed fuld afspadseringsdag. Alle, man elsker, barriere do pa et tid. Og safremt virk er virkelig darlig, indgang ma foran dig.
Forskellen pa sporgerne og jeg i egenperson er maske, at eg er belavet. Jeg kender aleneheden forst sa meget vel, sasom den har hjulpet mig i tilgif at kende mig i sig selv. Eg fast, hvilke den indeb?rer, og jeg pa nippet til, at eg kan overleve den, mene lyspunkter i den, g?lde overlykkeli i den. Jeg holde pa ikke sandt nodvendigvis til stadighed, at den er dejlig og bekvem. Endda eg frygter den ikke sandt ligetil nu om stunder.
Simone Nilsson er billedjournalist plu tegnefilmstegne hos Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter v? livet” printer dame ikke hvis de store overskrifter, dog forsoger at hitte fodf?ste i voksenlivet ved hj?lp a en blanding af eftert?nksomhed, humor og eksistentiel skr?.